Mosegrise – fælder og bekæmpelse af mosegrise i haven

Mosegrise kan gøre stor skade i haven, fordi de lever under jorden og gnaver i rødder, knolde og andre plantedele. De bliver ofte forvekslet med muldvarpe, fordi begge dyr laver gange og jordskud, men deres levevis og skader er forskellige.

Hos Skadedyrs-fri.dk finder du fælder og andre løsninger, der kan bruges i forbindelse med problemer med mosegrise.

Som privatperson er det vigtigt at være opmærksom på reglerne: Du må gerne bekæmpe mosegrise med fælder, men du må ikke selv anvende biocidmidler eller gift mod mosegrise.

Hvad skal jeg vælge mod mosegrise?

Start med at sikre dig, at det faktisk er mosegrise.

Har du muldskud og samtidig planter eller rødder, der er gnavet i?
Det peger mere i retning af mosegrise end muldvarpe.

Har du konstateret aktive gange?
En fælde beregnet til mosegrise eller en egnet rotteklapfælde kan være relevant.

Vil du bruge gift eller gas?
Det er ikke en løsning, private selv må anvende mod mosegrise. Professionel kemisk bekæmpelse kræver relevant autorisation.

Er du usikker på, om det er mosegris eller muldvarp?
Undersøg skaderne og gangsystemet først. Den korrekte identifikation gør det langt lettere at vælge fælde og placering.

Hvad er en mosegris?

Mosegrisen er en gnaver, der lever en stor del af sit liv i gangsystemer under jorden.

Den kaldes også ofte vandrotte, men den er ikke en rotte.

Mosegrisen lever hovedsageligt af plantemateriale og kan blandt andet gnave i rødder, knolde og underjordiske dele af planter.

Det er netop denne levevis, der kan gøre den til et betydeligt problem i haver og på dyrkede arealer.

Hvordan ser en mosegris ud?

Mosegrisen har en kraftig krop, relativt korte ben og en hale, der er kortere end hos en rotte.

Pelsen er typisk mørkebrun eller gråbrun.

Man ser dog ofte ikke selve dyret.

I stedet opdages mosegrisen gennem:

• gangsystemer

• huller i jorden

• jordskud

• gnavede rødder

• planter, der pludselig visner eller løsner sig

• grøntsager og knolde med gnaveskader

Derfor er sporene i haven ofte vigtigere end dyrets udseende.

Mosegris eller muldvarp?

Det er et af de vigtigste spørgsmål.

Mosegrise og muldvarpe kan begge skabe gange under jorden og jordskud på overfladen.

Men de lever af forskellige ting.

Mosegrisen er planteæder og gnaver blandt andet i rødder og andre plantedele.

Muldvarpen lever primært af regnorme og andre smådyr og gnaver ikke i planterne.

Finder du tydelige gnaveskader på rødder, grøntsager eller andre plantedele, er mosegris derfor mere sandsynlig.

Tegn på mosegrise i haven

Mosegrise kan give flere forskellige tegn.

Hold blandt andet øje med:

• jordskud

• åbne huller mellem skuddene

• underjordiske gange

• planter, der pludselig visner

• planter, der kan trækkes usædvanligt let op

• gnavede rødder

• skader på knolde og rodfrugter

• barkgnav tæt på jordoverfladen

Et enkelt jordskud er ikke nok til at fastslå, at der er tale om mosegris.

Se på den samlede kombination af spor.

Huller mellem muldskuddene

Et vigtigt tegn kan være åbne huller i jorden mellem jordskuddene.

Miljøstyrelsen beskriver netop, at mosegrise kan komme op til overfladen og efterlade åbne huller, mens muldvarpen typisk går ned gennem et muldskud og lukker efter sig.

Det er ikke alene en sikker identifikation, men det kan være et nyttigt spor.

Hvorfor er mosegrise et problem?

Problemet er først og fremmest deres fødevalg.

Mosegrise kan spise og gnave i:

• planterødder

• løg

• knolde

• rodfrugter

• bark

• grøntsager

• andre plantedel under jorden

Et angreb kan derfor give skader, som ikke nødvendigvis ses med det samme.

En plante kan se normal ud over jorden, mens rødderne bliver beskadiget nedenunder.

Mosegrise i køkkenhaven

Køkkenhaven kan være særligt attraktiv for mosegrise.

Rodfrugter og andre planter giver let adgang til føde under jorden.

Skader kan blandt andet ses på:

• gulerødder

• kartofler

• rødbeder

• knoldselleri

• andre rodfrugter

Finder du gentagne gnaveskader under jorden sammen med tydelige gangsystemer, bør du undersøge for mosegrise.

Mosegrise ved træer og buske

Mosegrise kan også beskadige rødder på træer og buske.

Ved større skader kan planten blive svækket, fordi den mister en del af sit rodsystem.

Hvis et ellers sundt træ eller en busk pludselig virker ustabil eller mistrives, kan det derfor være værd at undersøge området omkring rødderne.

Der kan naturligvis være mange andre årsager, så identifikation er vigtig.

Hvordan bekæmper man mosegrise?

For private er fælder den relevante direkte bekæmpelsesmetode.

Miljøstyrelsen anbefaler brug af fælder til både mosegrise og muldvarpe. Til mosegrise kan en almindelig rotteklapfælde også anvendes.

En god indsats handler om:

1. at finde aktive gange

2. at placere fælden korrekt

3. at kontrollere fælden regelmæssigt

4. at flytte fælden, hvis der ikke er aktivitet

5. at fortsætte, indtil der ikke længere er tegn på mosegrise

Fælder mod mosegrise

Der findes fælder udviklet specifikt til underjordiske skadedyr.

Nogle muldvarpefælder kan også anvendes mod mosegrise, hvis producenten angiver det. Eksempelvis er Swissinno SuperCat på Skadedyrs-fri.dk beskrevet til både muldvarpe og mosegrise.

Kontrollér altid produktbeskrivelsen og brugsanvisningen til den konkrete fælde.

Det vigtigste er, at fælden placeres i en aktiv gang.

Kan man bruge en rottefælde mod mosegrise?

Ja.

Miljøstyrelsen oplyser, at en almindelig rotteklapfælde kan bruges til mosegrise.

Hvis der anvendes lokkemad, nævner Miljøstyrelsen blandt andet stykker af gulerod eller æble som mulighed.

Fælden skal placeres korrekt i den aktive gang og bruges på en måde, hvor andre dyr ikke udsættes for unødig risiko.

Hvor skal mosegrisfælden placeres?

Fælden bør placeres i en aktiv underjordisk gang.

Det er vigtigt, fordi mosegrisen bruger et netværk af tunneller, og en fælde uden for dens normale færdselsvej har mindre chance for at blive udløst.

Miljøstyrelsen anbefaler flere fælder og nævner, at man kan placere to fælder på hver sin side af et hul, så mosegrisen kan møde en fælde, uanset hvilken retning den bevæger sig fra.

Følg samtidig vejledningen til den konkrete fælde.

Hvordan finder man en aktiv gang?

Undersøg området med friske skud og tegn på nylig aktivitet.

En aktiv gang ligger normalt under jordoverfladen mellem de steder, hvor mosegrisen færdes.

Når en gang åbnes i forbindelse med placering af en fælde, er det vigtigt at forstyrre området så lidt som muligt og opsætte fælden efter producentens anvisninger.

Hvis der ikke sker noget efter en periode, kan det være nødvendigt at prøve en anden del af gangsystemet.

Skal man bruge flere fælder?

Ved større problemer kan flere fælder øge sandsynligheden for fangst.

Mosegrise kan have et omfattende gangsystem, og en enkelt fælde dækker kun en lille del af området.

Miljøstyrelsen anbefaler også flere fælder som en del af indsatsen.

Placér dem målrettet i aktive gange frem for tilfældigt rundt i haven.

Må private bruge gift mod mosegrise?

Nej.

Miljøstyrelsen oplyser, at privatpersoner ikke må bekæmpe mosegrise eller muldvarpe med biocidmidler. Private kan derimod anvende fælder.

Det betyder, at produkter til professionel kemisk bekæmpelse ikke må købes eller anvendes af private blot fordi man har et stort problem.

Hvis fældefangst ikke løser problemet, kan en professionel skadedyrsbekæmper være relevant.

Gasning af mosegrise

Bekæmpelse med fosforbrinteudviklende gasningsmidler er en professionel metode med særlige krav.

For at købe og anvende disse midler kræves en G1-autorisation fra Miljøstyrelsen.

Autorisationen er personlig, og det er ikke nok blot at have et CVR-nummer eller arbejde erhvervsmæssigt.

Private haveejere skal derfor ikke selv forsøge sig med gasningsmidler.

Må man bruge udstødningsgas mod mosegrise?

Nej.

Miljøstyrelsen omtaler specifikt metoden med at føre udstødningsgas ned i mosegrise- eller muldvarpegange.

Denne anvendelse er ikke godkendt og er derfor ikke tilladt.

Brug i stedet lovlige fælder eller kontakt en professionel, hvis problemet ikke kan løses med fældefangst.

Elektroniske skræmmere mod mosegrise

Der findes også elektroniske eller vibrationsbaserede produkter, som markedsføres til underjordiske dyr.

Denne type produkt bør betragtes som en skræmmeløsning og ikke som en garanti for, at mosegrisene forsvinder.

Hvis der allerede er et betydeligt problem med planteskader, er fælder en mere direkte metode til faktisk fangst.

Se altid produktets konkrete anvendelsesområde og producentens anvisninger.

Hvor hurtigt formerer mosegrise sig?

Mosegrise kan formere sig hurtigt under gode forhold.

Det betyder, at et mindre problem kan udvikle sig, hvis der er adgang til gode levesteder og føde.

Miljøstyrelsen anbefaler derfor også fælles bekæmpelse, hvis flere naboejendomme er berørt.

Hvis mosegrisene frit kan bevæge sig mellem flere haver, kan en indsats på kun én grund være mindre effektiv.

Bekæmp mosegrise sammen med naboerne

Hvis flere haver i området har problemer, kan det være en fordel at koordinere indsatsen.

Miljøstyrelsen fremhæver netop kollektiv bekæmpelse sammen med naboer eller grundejerforeninger som relevant, fordi mosegrise formerer sig hurtigt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle skal bruge præcis samme fælde.

Det vigtigste er, at problemet ikke blot flyttes mellem tilstødende arealer.

Mosegrise eller rotter?

Selvom mosegrisen også kaldes vandrotte, er den ikke det samme som den brune rotte, der normalt menes, når vi taler om rotter som skadedyr.

Det er en vigtig forskel.

Ved mistanke om almindelige rotter gælder der anmeldelsespligt til kommunen.

Mosegrise behandles derimod efter andre regler, og kommunen har ikke samme pligt til at stå for bekæmpelsen.

Skal mosegrise anmeldes til kommunen?

Der er ikke den samme anmeldelsespligt som ved rotter.

Hvis du ikke selv kan løse problemet med fælder, kan du kontakte kommunen. Miljøstyrelsen oplyser dog, at kommunen ikke har pligt til at bekæmpe mosegrise eller muldvarpe.

Alternativt kan du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.

Forebyg skader fra mosegrise

Det kan være vanskeligt helt at forhindre mosegrise i at komme ind på en grund.

Ved særligt udsatte planter kan fysisk beskyttelse af rødderne i nogle situationer være relevant.

Det vigtigste ved et konstateret problem er dog at reagere tidligt og følge aktiviteten.

Hold øje med:

• nye jordskud

• åbne huller

• nye gnaveskader

• visnende planter

• aktivitet i eksisterende gangsystemer

Jo tidligere problemet opdages, desto lettere er det normalt at begrænse skaderne.

Find fælder mod mosegrise hos Skadedyrs-fri.dk

Hos Skadedyrs-fri.dk finder du fælder og løsninger, der kan anvendes ved problemer med mosegrise.

Start altid med at sikre dig, at det faktisk er en mosegris og ikke en muldvarp eller et andet dyr.

For private er fælder den relevante direkte bekæmpelsesmetode. Kemiske bekæmpelsesmidler og gasning mod mosegrise er ikke noget, private selv må anvende.

Er du i tvivl om, hvilket dyr der laver skaderne, kan du sende os billeder af jordskud, huller, gnaveskader og området omkring dem. Så hjælper vi gerne med at vurdere, om der kan være tale om mosegris, muldvarp eller et andet dyr.